You are currently viewing Fordele ved investeringsejendomme i forhold til leje

Fordele ved investeringsejendomme i forhold til leje

En af de store beslutninger, der skal træffes i enhver virksomhed, er, om man skal eje eller leje sine aktiver. Der er fordele og ulemper ved begge løsninger, og det gælder selvfølgelig også, når man kigger på ejendomme til sin virksomhed. 

Skal din virksomhed kigge efter investeringsejendomme, som dermed bliver en del af virksomhedens aktiver? Eller er det en bedre løsning at leje lokalerne i stedet? I dette indlæg kigger vi på fordelene ved investeringsejendomme i forhold til at leje lokaler til sin virksomhed.

Fordele ved at leje erhvervsejendomme

Hvis du overvejer at leje erhvervsejendomme, er der flere fordele ved at vælge den løsning til din virksomhed. Når du lejer lokalerne, kan du nemlig frigøre kapital, som kan bruges på andre vigtige investeringer, i stedet for at bruge pengene på en investeringsejendom. Det kan især være en god løsning for nystartede virksomheder, hvor der stadig er begrænset plads i budgettet til store investeringer.

Derudover kan du leje dig ind i ejendomme, hvor andre virksomheder også har til huse, og dermed kan du få adgang til et netværk af andre lokale erhvervsdrivende. Endelig kan du med erhvervsejendomme til leje også nyde godt af en større fleksibilitet, da du altid kan opsige lejemålet, hvis der ikke længere er brug for pladsen.

Fordele ved at købe investeringsejendomme

Alternativet til at leje er at lede efter investeringsejendomme, hvor din virksomhed selv ejer bygningerne. Det kræver naturligvis en større investering end at leje, og du har en mindre grad af fleksibilitet, da det kræver en køber, hvis du vil skille dig af med ejendommen igen.

Omvendt kan du nyde godt af en række fordele ved selv at eje investeringsejendomme. Det giver dig nemlig både mulighed for selv at bestemme, hvor meget du skal betale i husleje, ligesom du ikke er afhængig af en udlejer. Det giver dig mere frihed til selv at styre, hvordan du administrerer lokalerne.Derudover kan du med investeringsejendomme også have mulighed for at tjene et afkast på ejendommene, når du skal sælge dem. Når det er sagt, skal du selvfølgelig også tage højde for den risiko, der kan være for at tabe penge på ejendommen, hvis værdien falder, når du igen skal sælge. Mens du ejer investeringsejendommen, er det også værd at overveje at udleje hele ejendommen eller dele af den og dermed få en ekstra månedlig indtægt. Der er fordele og ulemper ved både at købe og leje, så overvej beslutningen nøje, og husk at opstille et budget for begge løsninger.

Skriv et svar